Derfor bør vi overveje atomkraft – FAQ om kernekraft i Danmark

Debatten kører i øjeblikket. Har atomkraft en fremtid i Danmark?

FAQ’en udbygges løbende.


Indledning – hvordan er vores energibehov?

Debatten bør starte med en “kravspecifikation”. Hvor meget strøm skal vi bruge? Hvornår på dagen/ugen/året? Hvor meget kan vi regulere vores forbrug – ex. hvis lav elproduktion? Hvor meget energi skal vi bruge som basis (stabil) og hvor meget kan leveres mere variabel – ex til Power-2-X (brint osv.)? Hvor meget skal vi bruge til ex. brint og grøn brændstof (til fossile biler, skibe, fly)?

Derefter kan vi snakken om de teknologier, som er tilrådighed. Hvilken/hvilke teknologier kan så levere til vores krav?

Elektrificeringen af vores samfund er et krav for CO2-neutralitet

For at vi nogensinde har en chance for at blive CO2-neutrale, så kræver det, at vi omlægger alle de områder, hvor vi i dag brænder fossile stoffer og biomasse. Det gælder alt transport (fly, skibe, biler, lastbiler, busser, tog), opvarmning (alle huse – også dem uden fjernvarme) m.fl.

Derfor forventes DK’s strømforbrug allerede at fordobles fra 2020 til 2030. Det kræver enorme investeringer i elproduktionen og vores elforsyning. Og vi er laaaant fra målet…

Og så er der også et behov for, at vi dropper illusionen om, at afbrænding af træ fra Brasilien, Canada og de baltiske lande er grønt…

DK’s energiproduktion

I dag kommer ca. 40% af vores elproduktion fra sol og vind. Men i forhold til vores samlede energiforbrug er det kun omkring 10%. Så vi bliver nødt til at tænke i nye baner…

Se vores energiproduktion anno 2019 (hentet fra https://www.atomkraft-jatak.dk/danmarks-energiforbrug-blot-10-af-vores-energi-kommer-fra-vind-og-sol/)


Alternativ til denne FAQ er “Argumentbanken” hos Atomkraft ja tak

Se argumentbanken her https://www.atomkraft-jatak.dk/argumentbank/


Sammenligning af vindkraft, sol og atomkraft

Se vores sammenligning vindkraft, solenergi vs. atomkraft >

Sammenligning vind, sol og atomkraft


FAQ om atomkraft i DK

Kildehenvisninger hvor relevant – se liste nederst i artiklen.

Affaldet – fra et atomkraftanlæg er farligt

Her en video på 1 min. som viser hvordan atomaffald ser ud: https://youtu.be/dwF9T0j6TPI

Eller hvad med denne 6 minutter video med en af verdens absolut førende forskere på området, James Conca, han er en formidabel formidler: https://youtu.be/0JfJEK3R1k0

Alle måder at producere elektricitet på genererer affald, men atomkraften mindst af dem alle, faktisk kun ganske få kubikmeter pr. reaktor om året. Det har stået på landjorden de sidste 60 år, og affaldet fra civile reaktorer har aldrig skadet nogen eller noget. Det man kalder affald, er egentlig blot brugt brændsel, som er et solidt metal indkapslet i keramik, det er nemt at opbevare, og det gør vi i dag i beholdere af beton som kan holde i 100 år. En sådan vejer 180-tons, så den går altså ikke lige nogen steder.

Efter op til 6 år i en reaktor, har atombrændsel kun brugt 5% af energien, hvorefter det kan genanvendes til nyt brændsel. Den tager vi lige igen: Efter at have produceret grøn strøm i op til 6 år, er der stadig 95% af energien tilbage i brændslet – og det kan nu genanvendes (kilde 7)!

Det gør man i dag i Frankrig, Rusland og Japan. Det kan ligeledes anvendes i CANDU-reaktorer, eller bruges som brændsel til 4. generation reaktorer, som Rusland allerede har i drift (ex BN-800). Brændslet er således ikke affald, det er en værdifuld ressource og der er enormt meget energi tilbage i det – efter en enkelt tur igennem en letvandsreaktor.

Atomaffald er langt nemmere at håndtere end de enorme mængder vi får fra vindmøllevinger, som vi i dag graver ned selv her i Danmark eller fra solpaneler som indeholder tungmetaller, som er giftige til den dag jorden ikke eksisterer mere. Det er affaldsmængder på en helt anden skala.

Og hvad er alternativet? Afbrænding af kul, gas, olie og biomasse hvis affaldsprodukter ender i vores lunger, og dræber 8,7 millioner af mennesker hvert år (kilde 11). I DK dør 4.200 tidligt pga. luftforurening (kilde 6)!
Læs mere om affald fra kulkraft nedenfor.

Affald – hvor meget fylder atomaffald?

Den samlede mængde affald fra 100% atomkraft i DK vil årligt løbe op i 12m3 (det kan være på et badeværelse). Og ingen er hidtil kommet til skade pga. atomaffald. I Schweiz, som har haft atomkraft i mange år, der har man valgt at samle det i en lagerhal. Den er kun fyldt lidt op og du kan roligt gå rundt og kigge på lageret (se foto af deres lager (kilde 5)).

Nedenstående foto er fra atomkraftanlægget “Palo Verde” i USA. Det har produceret næsten 32 terawatttimer i 2019. Hvad er det? 32 milliarder kilowatttimer. Det er næsten hele Danmarks elforbrug. (35 terawatttimer). Havde vi sådan en krabat ville mit forslag være at vi satte affaldet på pladsen, som amerikanerne gør. Jeg har markeret affaldet på billedet. Affaldspladsen er i dag ikke engang halvt fyldt op selvom værket har produceret strøm siden 1986. Tjek selv på Google Maps. Der er ikke et affaldsproblem…

Affaldsdepotet ved Palo Verde atomkraftanlægget i USA

Affald – eksempel på Finlands løsning

Finland har lavet et slutdeponeringslager for brugt atombrændsel i Onkalo. Lageret befinder sig 500 meter nede i det finske grundfjeld, hvor tiden har stået stille de sidste to milliarder år.

I dybet strækker sig tunneller på flere kilometer, hvor alt Finlands atombrændsel, indtil nu og frem til 2120, skal deponeres for evigt.

Brændslet udgøres af brændselspiller, der sidder indkapslet i et brændselselement bestående af et rustfritmetal, som er samlet i en stor kobber-cylinder. Nede i tunnellerne skal hver cylinder med millimeterpræcision sænkes ned i huller, som sidst fyldes med en vandafvisende lertype ved navn Bentonit 🔒

Når lageret er fyldt op, indkapsles det hele i samme lertype, så intet kan komme ind eller ud. Bygningerne på landjorden fjernes, og der plantes skov. Stedet forlades, som om ingen nogensinde havde været der 🌳FN’s Atomenergiagentur (IAEA), Finlands Strålings- og Nuklear Sikkerhedsstyrelse (STUK), Europa-Kommissionens Forskningscenter (JRC) og mange flere anser dette, som værende en fyldestgørende løsning på håndteringen af atomaffald 👩‍🔬

Ifølge STUK ville en beboer i et worst-case scenarie, hvor samtlige beholderne på magisk vis gik i stykker, som boede ovenpå lageret, kun spiste fødevarer fra lokalområdet, drak vand fra en lokal boring og aldrig rejste væk, få en øget mængde stråling, svarende til aktiviteten i 2 bananer i året.Så husk.

Affaldsproblemet er ikke et reelt problem. Det er et politisk problem.

Affaldet – fra kulkraft – hvis vi lige skal sammenligne

Kulfyrede kraftværker producerer faktisk langt mere radioaktivt affald end atomkraft.

Radioaktiviteten kommer fra de spormængder af uran og thorium, der er indeholdt i kul. Disse elementer har været fanget i jordskorpen siden dens dannelse og er normalt i koncentrationer for lave til at udgøre nogen alvorlig trussel. Men afbrænding af kul producerer flyveaske, et materiale, hvori uran og thorium er meget mere koncentreret.

De nøjagtige mængder afhænger af kulkilden, men er normalt i intervallet nogle få ppm. Det lyder måske ikke meget, før du indser, at et typisk kulkraftværk med gigawatt-kapacitet brænder flere millioner tons kul om året. Det betyder, at hver sådan station producerer flyveaske, der indeholder omkring 5-10 tons uran og thorium hvert år. Multiplicer det med antallet af sådanne stationer på verdensplan og den samlede mængde af produceret radioaktivt affald er virkelig forbløffende.

Ifølge skøn fra det amerikanske Oak Ridge National Laboratory genererer verdens kulfyrede kraftværker i øjeblikket (2021) affald, der indeholder omkring 5.000 tons uran og 15.000 tons thorium. Samlet set er det over 100 gange mere stråling, der dumpes i miljøet end den, der frigives af atomkraftværker.

Og i Danmark er det helt lovligt at anvende slagger fra vores forbrændingsanlæggene som bundmateriale under erhvervsbyggeri….

Antal – hvor mange får strøm fra sol og vind globalt?

I dag får under 300 mio. mennesker globalt energi fra bl.a. vind og sol. Vi er mega langt fra målet om bæredygtig energi.

Beton – et atomkraftanlæg kræver enorme mængder beton

Ifm. den nye Siemens 14MW vindmøller er der brugt 5 000 m3 beton (kilde 3). Til opførsel af et atomkraftværk anvendes 190 m3 beton per MW (kilde 4). Og hvis man ganger det med 14, så giver det 2.660 m3 beton. Et atomkraftværk på 1GW skal naturligvis bruge mere, men det samme skal vindmøllerne. Og husk at en 14MW mølle kun leverer 14MW under optimale vindforhold. Et atomkraftværk leverer 100% – når vi ønsker det.

Beton fra et atomkraftværk kan genanvendes. Det er blot politisk besluttet, at man ikke må…

Og bemærk at de nye generationer af kernekraft fra ex danske Seaborg Technologies “blot” bliver containere på pramme nær storbyer i hele verden.

Biomasse – tæller det med i Danmarks CO2-regnskab

Nej. Det er politisk besluttet, at selv når vi sejler skove fra Canada og Brasilien – og brænder det af – så tæller det ikke med i vores udledning. Mon klimaet har taget samme beslutning.

Vores udledning af CO2 fra biomasse svarer til 3 ton per dansker per år – eller svarende til 20% mere end de 17 ton, som vi regner som den nuværende udledning per dansker (2021).

Byggetid – det tager for lang tid at opføre atomkraftanlæg

Ja, der er eksempler på 15+ år for opførsel af et atomkraftanlæg. Men pt. opfører Kina 150 atomkraftanlæg. Og byggetiden er 5 år – fordi de har fjernet bureaukratiet.

Nogle vil så mene, at det er fordi de har planøkonomi i Kina. Så lad os kigge på andre lande. I Tyrkiet (som ikke har haft atomkraft før) bygger Rosatom 4 x VVER-1200 reaktorer, sådanne 4 kunne forsyne hele Danmark med grøn strøm – dem bygger russerne på 5 år (kilde 8). Eller hvad med KEPCO som indtil videre har færdigbygget 3 reaktorer i UEA. De første 2 reaktorer blev bygget på 8 år, reaktor nummer 3 på 7 år.

Vi har brugt mange år i DK på at få os op på næsten 50% el dækket af vind og sol. Frankrig valgte atomkraft og får i dag dækket 72% af elforbruget fra en stabil og CO2-neutral energikilde

CO2-udledning fra forskellige energikilder

Verdens mest forsinkede atomkraftværk i Finland har slet ikke noget problem i at følge med udbygningen af sol og vind i Danmark, det endda i den periode hvor vi var hurtigst. Her er også kun tale om én enkelt reaktor, og husk på reaktoren også kan levere fjernvarme. En enkelt reaktor kan levere utroligt meget grøn strøm.

IPCC (FN klimapanel) om CO2-udledning fra forskellige energikilder:
Kernekraft 12 gram/kWh
Vind med backup 86 g/kWh
Solar med backup 143 g/kWh
(kilde 13)
#
Hvorfor er det, at vi fortsætter vores satsning på vind og sol?
Hvorfor vælger vi ikke den reneste energikilde? Hvorfor gå med en energikilde som udleder 7x så meget CO2????
Hvorfor hører vi kun om vindmøllerne – og ikke om de backupsystemer der skal understøtte?
Hvorfor hører vi ikke om de 120 kilo mikroplast, som årligt drysser fra hver kæmpevindmølle?
Hvorfor medregner vi ikke backup i priser og CO2-regnskaber for vindmøller? For de kan bare ikke stå alene!
osv…

CO2 – hvad kan vi selv gøre som forbruger?

Alle forandringer starter foran spejlet. Så hvis du vil bidrage til en bæredygtig fremtid, så find evt. inspiration i vores top 10 klimaaktiviteter du kan starte i dag >

Elforbrug – hvad er Danmarks elforbrug og hvor meget forventes det fremover?

Klimapartnerskabet for Energi- og Forsyningssektoren forventer, at Danmarks samlede elforbrug fordobles fra 35 TWh i 2019 til 71 TWh i 2030, hvis vi skal indfri målet om 70% CO2-reduktion.

(kilde 2)

Fjernvarme – kan atomkraft også levere fjernvarme?

Ja. Modsat vindmøller så kan atomkraft både levere elektricitet og fjernvarme CO2-frit.

Levetid – hvor længe virker et atomkraftanlæg?

Vi er faktisk ikke klar over levetiden på de nuværende letvandsreaktorer. Når det kommer til atomkraftværker, så er alder som oftest bare et tal. De ældre reaktorer bliver i dag forlænget til 80 års drift, og det betyder ikke at de er gamle og slidte. De bliver løbende opdateret og serviceret (kilde 9).

Eller som UNECE skriver: “Nuclear power plants were licensed originally for between 30 and 40 years of operation, but there is no fixed technical limit to the operational lifetime of a plant.” (kilde 10).

Vindmøller derimod, de skal skiftes ud efter ca. 25 år

Lukning – af et atomkraftanlæg tager mange år

Påstand: “det koster ca 1 milliard at lukke et værk, og der tager 5-8 år i nedkøling.”

Fakta er, at et atomkraftværk ikke skal køle ned i 5-8 år efter nedlukning. Man slukker reaktoren rutinemæssigt hver 12-24 mdr og lukker den op for at udskifte 1/3 af brændslet. Det tager 2-3 uger inkl service og evt reparationer. Det brugte brændsel (atomaffald) skal køle af i en “spend fuel pool” i 2-3 år.

Placering – hvor bør atomkraft opføres i Danmark?

Den mest optimale placering er i nærheden af storbyer. Så el-produktionen kan indgå direkte i vores energinet og vi kan udnytte den gratis “fjernvarme” fra atomkraften i storbyerne.

Placering – ingen ønsker et atomkraftanlæg i baghaven?

I “Påstand mod påstand” på P3 den 19. januar 2022, der testede man Pernille Vermunds udsagn om, at flere vil have et atomkraftanlæg i baghaven – frem for vindmøller. Et flertal på 70% foretrækker atomkraft…

Pris – atomkraft er dyrere end eks. vind

Atomkraft er kun dyrere fordi det er politiske regnestykker. Ex. regner man prisen for atomkraft for ét anlæg i 15 år og sammenligner med vind i 15 år. Men atomkraft kan jo køre meget længere, mens vindmøllerne snart skal skiftes. Hvis man regnede med 60 år, så var sammenligningen en helt anden…

Desuden regner man ikke backup med i prisen på vind/sol, men de kan ikke fungere uden backup.

De nuværende svenske kernekraftværker leverer strøm for 15–25 øre/kWh. Strøm fra vindmøller i Danmark koster 30-105 øre/kWh, i middel vel 50-60 øre/kWh, hvis man ikke medregner prisen for backup og transmissionsledninger. Men strøm fra de stabile kilder må være langt mere værd end strøm fra sol og vind – fordi de ikke kræver backup.

(kilde 1)

Sammenligning – af atomkraft og vindmøller

Atomkraftværker kan levere stabil el og fjernvarme i 80 år.
Vindmøller bygges til at holde i 20 år og bruges sjældent længere end 12 år. Og leverer kun el.
For hvert atomkraftværk skal der produceres + transporteres + opstilles + nedtages ca. 2.000 vindmøller hvert 12. år.
Når de 2.000 vindmøller skiftes, så graver vi de udtjente ned til drikkevandet.
Desuden tyder det på, at vindmøller også påvirker klimaet negativt (trækker energi ud af systemet). Og alene i Tysklands dræber de hvert år min. 10.000 fugle og 1.200 tons insekter.

Udseende – hvordan ser et atomkraftanlæg ud?

Vindmøller eller atomkraft?
Hov – lad os lige stoppe. For på billedet ovenfor kommer der jo “røg” op af skorstenene på akraftværket?
Nej, de høje bygninger ved atomkraftværker, der ligner store, tykke skorstene, er såkaldte køletårne. Og det, der kommer ud af toppen fra dem, er udelukkende ren vanddamp. Køletårnene skaffer atomkraftværket af med varme, som ikke blev omdannet til elektricitet. I Danmark kan vi udnytte denne varme bl.a. til fjernvarme.

Et atomkraftanlæg består af nogle reaktorer og nogle store køletårne. Seaborg fra Danmark forsker lige nu i kernekraft leveret i alm.

Hov – lad os lige stoppe. For på billedet ovenfor kommer der jo “røg” op af skorstenene på akraftværket?

Nej, de høje bygninger ved atomkraftværker, der ligner store, tykke skorstene, er såkaldte køletårne. Og det, der kommer ud af toppen fra dem, er udelukkende ren vanddamp. Køletårnene skaffer atomkraftværket af med varme, som ikke blev omdannet til elektricitet.

Variabel – elforsyningen fra et atomkraftanlæg kan ikke skaleres ned og op efter forbruget

Jo det kan! Her eks. testskemaet for den nye reaktor i Finland inden den bliver koblet på nettet til sommer. Produktion veksler fra 0 til 1650 MW (kilde 12).

Kildehenvisninger

  1. https://reo.dk/?p=322
  2. https://www.danskenergi.dk/nyheder/elektriske-danmark
  3. https://www.ibf.dk/professionel/Fabriksbeton/Videncenter/Referencer/Danmarks-stoerste-vindmoellefundament/
  4. https://www.nextbigfuture.com/2007/07/constructing-lot-of-nuclear-power.html
  5. https://www.atomkraft-jatak.dk/atomaffald-et-allerede-lost-problem-der-alligevel-aldrig-bliver-lost-nok/
  6. https://www.berlingske.dk/danmark/4200-danskere-doer-for-tidligt-som-foelge-af-forurenet-luft
  7. https://illvid.dk/teknologi/energi/atomkraft/fremtidens-reaktorer-skal-fodres-med-atomaffald
  8. https://youtu.be/SGIKaXQdqz4
  9. https://www.energy.gov/ne/articles/whats-lifespan-nuclear-reactor-much-longer-you-might-think
  10. https://unece.org/sites/default/files/2021-08/Nuclear%20power%20brief_EN_0.pdf
  11. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0013935121000487
  12. https://www.tvo.fi/en/index/production/plantunits/ol3/ol3forecast.html
  13. https://www.tech-for-future.de/co2-kwh-strom/