Er vindmøller overhovedet grøn energi?

Vi snakker meget om vindmøller som grøn energi. Det går også under betegnelsen VE = Vedvarende energi. Men holder det i virkeligheden?

Målet er CO2-neutralitet

CO2-neutralitet betyder, at vi ikke udleder CO2. Eller at vi optager den samme mængde CO2 – som vi udleder.

Faktum er, at det kan vind ikke! Ikke mindst fordi der er tale om en vejrafhængig energikilde. Læs mere nedenfor!

Fakta om vindenergi i Danmark

I dag (2021) leverer vind + sol cirka 40% af strømforbruget i Danmark.
Fordi strømforbruget udgør cirka 20% af Danmarks samlede energiforbrug, så dækker vind + sol i dag cirka 10% af Danmarks energiforbrug.

Vores resterende energiforbrug dækkes i dag af olie, kul, biomasse osv. Alle CO2-udledende energikilder, som ikke vil kunne anvendes, hvor vi ønsker CO2-neutralitet. Nogle vil så mene, at biomasse er CO2-neutralt – mere om det nedenfor.

Kilde: https://www.atomkraft-jatak.dk/danmarks-energiforbrug-blot-10-af-vores-energi-kommer-fra-vind-og-sol/

Kan forskellige energiformer sammenlignes 1:1?

Nej!
Nogle energikilder kan leverer, når vi ønsker energien – kul, gas, atomkraft m.fl.
Andre energikilder kræver en “makker”, for at vi kan være sikre på energi. Vejrafhængige energikilder som sol og vind kræver backup.

Derfor bliver man nødt til at sammenligne energikilder, som “samlet” kan levere “planlægningsbar energi” (energi når vi har behovet):
– Vind + backup
– Sol + backup
– Kul
– Biomasse
– Atomkraft
– Osv.

VE = Variabel og vejrafhængig energi

Det første problem ved vindmøller er, at de leverer vejrafhængig energi. Det er godt illustreret i denne figur. Her ser man energi fra vindmøller i Sverige over året 2021. Som det ses er strømforsyningen fra vindmøllerne meget variabel – og svarer slet ikke overens med de måde, hvorpå vi forbruger energi.

Blot til sammenligning, så ses her de samme data fra Sverige – blot for deres atomkraftanlæg.

Vejrafhængige energikilder kræver backup – i DK anvender vi “grøn” biomasse

Problemet med vejrafhængige energikilder er, at de kræver backup! Vi skal jo også have strøm ved vindstille.
I Danmark bruger vi bl.a. meget biomasse som backup. Her brænder vi træ af fra skove i Canada, Brasilien og de Baltiske lande. Faktisk fældes der hvert år et areal svarende til 3,5 x Danmarks areal. Er det bæredygtigt?

Politisk har man så besluttet, at CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i vores CO2-regnskab. Man mener, at den nye skov som plantes, vil optage den samme mængde CO2, som netop er blevet brændt af. Problemet er, at det tager 100+ år at optage den udledte CO2. Og klimaet skriger på CO2-reduktioner NU – ikke om 100 år…

I 2021 udledte Danmark 18 mio. tons CO2 fra afbrænding af biomasse. Det svarer til, at Danmarks CO2 udledning reelt ligger 15-20% højere end officielle tal.

Læs mere om biomasse og CO2 >

CO2-udledning fra vindmøller

Ud fra FN’s klimapanel har man for Tyskland beregnet CO2-udledning fra forskellige energikilder. Beregningerne er for Tysklands energimix – nuværende (2021) energiforsyning fra atomkraft, gas, kul, vind og sol.

Tallene er inkl. nødvendig backup (ex. når det ikke blæser):
Atomkraft: 12 gram/kWh
Vind+ backup: 86 g/kWh
Solceller + backup: 143 g/kWh

Kilde: https://www.tech-for-future.de/co2-kwh-strom/

Ovenstående tal viser, at vind udleder cirka 7 x mere CO2 end atomkraft i Tyskland. Tallene er nok meget lig DK, hvor vi blot anvender biomasse i stedet for kul og gas.

Andet affald fra vindmøller

Et væsentligt affaldspunkt fra vindmøller – som vi slet ikke nævner eller snakker om er, at de spreder meget mikroplast. Specielt vindmøller på havet, hvor der er meget salt i vandet.

Her et foto af en vindmøllevinge efter 2 år på Nordsøen – hvor er er det materiale forsvundet hen?

En norsk rapport viser, at de store vindmøller (vi kender i dag) taber cirka 120 kg. mikroplast per vindmølle om året. Direkte ud i havet…

Kilde: https://docs.wind-watch.org/Leading-Edge-erosion-and-pollution-from-wind-turbine-blades_5_july_English.pdf

Derudover har vi store problemer med de enorme mængder glasfiber. De nuværende vindmøller bliver simpelthen gravet ned til kommende generationers drikkevand. Bemærk at vingerne indeholder store mængder epoxy og andre gode sager.

I dag forsøger producenterne med genanvendelige vindmøllevinger. Pga. deres genanvendelighed vil møllerne sandsynligvis smide mere mikroplast (vil være et blødere materiale).

Læs mere om sammenligning af vindenergi og atomkraft >

Vindmøller, temperaturer og biodiversitet

Alene i Tysklands dræber vindmøller hvert år min. 10.000 fugle og 1.200 tons insekter.

Desuden viser nye tal, at vindmøller også påvirker vores vindforhold, temperaturer og havstrømme.

Det er underligt, at når man snakker atomkraft, så er næste sætning noget med affald. Hvornår belyser vi de fulde konsekvenser af vindmøller?

Pladskravet til vindmøller er også enormt. Vind kræver 4 x mere plads end solceller og 360 x mere plads end atomkraft.
Og vi skriger på mere skov og biodiversitet?

Man siger, at vind er billigt

Atomkraft er kun dyrere fordi det er politiske regnestykker. Ex. regner man prisen for atomkraft for ét anlæg i 15 år og sammenligner med vind i 15 år. Men atomkraft kan jo køre meget længere, mens vindmøllerne snart skal skiftes. Hvis man regnede med 60 år, så var sammenligningen en helt anden…

Desuden regner man ikke backup med i prisen på vind/sol, men de kan ikke fungere uden backup.

De nuværende svenske kernekraftværker leverer strøm for 15–25 øre/kWh. Strøm fra vindmøller i Danmark koster 30-105 øre/kWh, i middel vel 50-60 øre/kWh, hvis man ikke medregner prisen for backup og transmissionsledninger.

Men strøm fra de stabile kilder må være langt mere værd end strøm fra sol og vind – fordi de ikke kræver backup.

Kilde: https://reo.dk/?p=322

Desuden kan vi drøfte, om prisen ikke er underordnet. For hvis vi søger mod CO2-neutralitet, så kan vind slet ikke levere…

Man siger, at vind er den hurtigste vej til CO2-neutralitet

Jamen – vi bliver aldrig CO2-neutrale med vind.

En løsning med vind vil være, at vi har så meget overkapacitet, at vi også kan genoplade batterier, så vi har strøm på vindstille dage.

Der er faktisk regnet på, hvor mange bilbatterier vi skal bruge, blot for at have strøm til 24 timer i Danmark:
140 millioner!
Hvor grønt er det lige? Kilde https://www.facebook.com/groups/6149554153/search?q=bilbatterier

Faktum er, at hvis vindmøller skal give os CO2-neutralitet, så kræver det atomkraft som backup. Men hvis vi har atomkraft, hvorfor så have vindmøller?

Så man kan ikke tale om, at vind er den hurtigste vej til CO2-neutralitet – for den findes ikke!

Vindmøller og fjernvarme

Der er ingen overskudsvarme fra vindmøller, så hvis vindmøller skal bruges til fjernvarme, så kræver det, at vindstrøm anvendes til opvarmning (stort energitab).

Alternativt kan overskudsvarme fra lokale atomkraftanlæg anvendes til fjernvarme – helt CO2-neutralt.

Er vindmøller så overhovedet grønne?

Igen – vi kan ikke blot sige, at vindenergi er grøn. For man bør altid nævne backupkilden i samme sætning.

Man kan sige, at vind+biomasse er mere grønt end ren kul, gas eller biomasse.

Men vindenergi er ikke grønnere end atomkraft. Se sammenligning af vindenergi, solceller og atomkraft >

Skal vi så droppe vindmøller eller anvende vind + atomkraft?

Hvorfor skal vi have vindmøller? Atomkraft er fuld regulerbart. Atomkraft vil efterlade en masse god natur til landbrug, skov og biodiversitet. Ingen mikroplast i havet…

Skal vi have begge dele, så kan atomkraft levere vores basis og energien fra vind anvendes til såkaldt Ptx (Power-to-X) – eks. produktion af brint.

Nu vi er ved Power2x

Power2x er helt sikkert én af de metoder, som eks. skal gøre skibsfart og flyvning mere grønt.

Med Ptx (mange måder at skrive det på) kan vi omdanne strøm til en brintform, som kan lagres. Eks. metranol til skibe eller brint til biler og busser.

Problemet med Ptx er ikke mindst, at energitabet er ca. 80%! Det betyder, at vi skal lave ENORMT meget grøn strøm. Hvor skal den strøm komme fra?

Alene behovet for methanol til Mærsk (skibe) vil kræve 8x DK’s nuværende strømforbrug (2022) eller solceller på hele Fyn!

Så hvis vi kigger på én af de øverste figurer i dette indlæg – DK’s samlede energibehov, så dækker strøm i dag cirka 20%. Men vores produktion af strøm skal ikke kun 5-dobles, for at vi kommer i mål. Med de enorme energitab i alle fremtidens systemer, så skal vi måske 10-doble!

Hvor mange vindmøller kræver det? Og solceller? Og hvad gør vi på en vindstille dag uden sol?

Atomkraft…ja tak!

Hvad med det farlige affald fra atomkraft?

Du tænker sikkert – hvad med det farlige atomaffald?

Ja, der er farligt affald fra atomkraft. Men det er meget små mængder er indkapslet affald. Langt bedre en flyvende mikroplast eller enorme mængder nedgravet glasfiber.

Desuden kan de nyeste atomkraftanlæg genanvende affald fra ældre anlæg.

Læs vores FAQ om atomkraft >

Se lige mængden af atomaffald i Schweiz fra 45 års atomkraft:

Eller affaldet fra det amerikanske anlæg Palo Verde, hvor affaldet er sat på en P-plads. Palo Verde producerer årligt cirka 25 TWh = kan næsten dække hele DK’s nuværende strømforbrug!