Sådan virker en robotplæneklipper – FAQ om robot

Hjemmesiden indeholder reklamelinks – peger på sider, hvor jeg får en lille procentsats, hvis du handler (din pris er ikke højere end normalt). Ingen indlæg er sponsoreret eller eksternt påvirket.

Sådan virker en robotplæneklipper

Jeg kan huske, da vi skulle købe vores første robotplæneklipper. Uha der var mange spørgsmål. Hvordan klipper den? Hvordan sætter man den op i haven? Kan den køre rundt om vores bede? Osv.

Og ikke mindst – hvilken robot er så et godt køb til vores have?

Her har jeg samlet et indlæg om nogle af de mange spørgsmål, som du måske også tumler med… Vi kan også kaldet indlægget for “de oftest stillede spørgsmål om en robotplæneklipper” 🙂

Video – sådan virker en robot

Vi har faktisk lavet en video – sådan virker en robotplæneklipper. Se den via dette link: Sådan virker en robotplæneklipper >

Robotplæneklipper – sådan virker den – grundfunktioner

Sådan slår en robotplæneklipper

En robot har en roterende kniv eller barberblade under maskinen. De roterer med en sådan fart, at de skærer græsset over i farten.

Robotten skal passe til din havestørrelse og havens kompleksitet

Producenter oplyser typisk om en havestørrelse, som en given robot kan passe. Eks. 800 m2. Men der er flere varianter i denne formel. Er din have meget kompleks med små bede og smalle passager, så skal du overdimensionere dit køb. Det samme skal du, hvis du ønsker, at robotten holder fri i weekenden (så den kun klipper når I er på arbejde). Desuden er der forskel på, hvordan de enkelte robotter styrer det med størrelsen af haven. Eks. gør Robomow det med App’en og Gardena det med “standbytid” (tvunget i basen).

Læs mere om valg af robot i forhold til havestørrelse og kompleksitet >

Hvor meget larmer en robot?

Der er stor forskel på hvor meget en robot larmer. Vi har både haft Robomow og Gardena. Og selvfølgelig set mange andre. Vores erfaring er, at Robomow – pga. knivens størrelse og maskinens vægt – larmer noget mere end maskiner med 3 små barberblade.

Læs mere om støjniveau i en robotplæneklipper >

Hvor mange timer skal en robot klippe for at kunne følge med græssets vækst?

Vi har en græsplæne på cirka 400 m2. Pt. klipper vores Gardena ca. 3 timer hver dag – alle 7 dage. De 3 timer er plus ladetid. Vores gamle Robomow skulle ikke køre så meget. Robomow kører hurtigere og har en noget bredere klippebredde. Til gengæld var den mere ustabil.

Hvor bred en bane klipper en robot?

Eksempler: Romomow (én kniv) 28 cm og en Gardena City 16 cm. Man kan eks. også købe en Robomow med 2 knive, så klipper den 56 cm.


Her kan du købe din robot

Du kan købe din robot på flere webshops:


Hvordan finder robotten ud af, hvordan den skal klippe?

De fleste robotter bruger et afgrænsningskabel. Det lægger du på ydersiden af haven og på den måde fortæller du robotten, hvor den skal vende om.

I dag kan man også få enkelte robotter med GPS, som dog endnu har lidt usikkerhed.

Og man kan få robotter som kan registrere græs, fliser mm. De stopper og venter om, når de kan “se”, at de ikke længere kører på græs. De samme robotter kan typisk også selv registrere et træ i haven eller ex et fodboldmål.

Hvordan lægges et afgrænsningskabel, kanttråd, guidekabel?

Enten skærer man det ned i plænen (nogle centimeter) eller også lægger man det på plænen og fastgør med pløkker.

Hvis man skærer ned, så er wiren væk og ingen kan falde. Omvendt er det svært at ændre på noget bagefter. Vi har ændret flere gange på vores wire fordi man lige finder ud af, at den skal lidt længere væk fra trampolinen eller lignende.

På mange robotter kan man ændre på den afstand robotten kører over wiren. Så hvis man har lagt wiren for tæt på et bed, så kan man ændre på afstanden robotten skal kører over afgrænsningskablet. Problemet er så bare, at den også kører kortere de andre steder i haven…og nu klipper den måske ikke omkring jeres fliser. Derfor ender man typisk med at flytte kablet.

Vi har lagt vores på plænen med pløkker. Afhængig af græssets vækst, så er kablet meget hurtigt væk. Og efter 2-3 år kan det nærmest være gravet ned…

Husk at notere hvor robottens afgrænsningskabel ligger >

Hvad hvis man har et træ eller bede robotten skal køre udenom?

Det er ikke et problem. Men lægger afgrænsningskablet dobbelt ind til bedet og rundt om bedet. Hvor kablet ligger dobbelt, der udlignes signalerne og robotten vil køre over dem.

Se hvordan i denne video: Sådan virker en robotplæneklipper >

Kan et afgrænsningskabel genbruges til en anden maskine?

Jeg kan ikke svare 100%. Men vores gamle Robomow havde et kabel på 2,45 mm. og Gardena kører med 2,7 mm. Producenterne anbefaler, at man anvender det originale kabel. Men vores Gardena kører fint med Romomow kabel…

Læs om betydningen af afgrænsningskablets tykkelse >

Hvad gør man ved haveændringer efter at kablet er lagt?

Så skal afgrænsningskablet flyttes…

Husk derfor at notere hvor kablet ligger eks. på en tegning. Vi har lavet en video i haven, hvor vi viser hvor kablet ligger.

Husk derfor at notere hvor robottens afgrænsningskabel ligger >

Hvad gør man hvis kablet knækker?

Så skal bruddet findes og repareres. Eller også skal der lægges et nyt kabel.

Se hvordan man finder et brud på et afgræningskabel >

Hvordan finder man et brud på afgrænsningskablet?

Se hvordan man finder et brud på et afgræningskabel >

Kan man undgå et afgrænsningskabel?

Ja. Der findes også få robotter med GPS, som dog endnu har lidt usikkerhed. Og man kan få robotter som kan registrere græs – og stopper ved eks. bede og fliser.

Hvad er en kør-hjem-snor (guidekabel)?

Nogle robotter finder tilbage til basen via afgrænsningskablet. Det gør, at de kan ende meget en længere tur. Og hvis der er mange sving pga. eks. bede, så kan robotten sidde fast flere steder.

Alternativt kører eks. Gardena hjem via et gå-hjem-kabel som ligger på tværs af haven. Når batteriet er “fladt”, så kører robotten til denne wire og kører direkte til basen.

Læs om 8 punkter som giver en stabil robotplæneklipper >

Hvor kort kan robotten slå græsset?

Typisk i højden 2-6 cm. Alle de robotter jeg har set, er det meget let at ændre i klippehøjden.

Bemærk at robotter ikke lige kan skære sig igennem højt/kraftigt græs. Så man skal sætte højden gradvist ned.

Kan en robot klippe højt græs?

Hvis man eks. kommer hjem fra en ferie, kan robotten så alligevel slå det høje græs? Ja, nogle af dem kan. Vores gamle Robomow kunne slå ret højt græs pga. den store kniv. Vores nye Gardena med 3 små barberblade er meget følsom overfor højt/kraftigt græs.

Du tænker sikkert, at robotten da har passet haven mens I var væk. Men ikke alle robotter er stabile.

Læs om 8 punkter som giver en stabil robotplæneklipper >

Kan robotten klippe græskanter?

Ja, nogle kan. Eks. Worx og Robomow har maskiner med skævt placerede knive. Det virker på den måde, at kniven er placeret udover hjulenes placering. På den måde kan robotten klippe hvor den selv kører. Men bemærk dog, at den ikke kan klippe helt ind til en høj kant, høje sten, trampoliner og hække. Men den kan tage mere end andre maskiner.

Ud til fliser, som ligger i samme højde som græsset, kan alle maskiner passer kanten.

Ud til fliser er der dog den forskel, at eks. Robomow og Worx kører en klippetur langs afgrænsningskablet og på den måde gør kanten pæn. Vores nuværende Gardena kører ikke kantprogram og passer derfor kun kanten via alm. klipning (kører udover kanterne efterhånden som den klipper den øvrige plæne).

Se vores video om en Worx og en Robomow – som netop er en robot uden og med kantklip >

Kan robotten passe en ujævn have?

Ja oftest. Hvis den er meget ujævn, så overvej at jævne den lidt. Men en lettere ujævn græsplæne er ikke et problem. Hvis græsplænen er ujævn, så køb en robot der trækker på de store hjul – frem for en robot som skubber et lille hjul forrest.

Hvad med legetøj o.l. på plænen?

De fleste robotter vil køre ind i det. Hvis der er tale om noget større, så vil robotten registrere det – og skifte retning. Men hvis det eks. kun er et sjippetov, så risikerer man et ødelagt legetøj.

Der findes robotter med kamerafunktion. Nogle af dem kan undgå eks. legetøj.

Er en robot 100% selvkørende?

Nej. Men der er stor forskel på robotternes evne til at køre selv og ikke skulle hentes. Vi har selv en have med flere bede. Det betød, at vores gamle Romomow havde problemer. Det skyldes, at den kørte hjem via afgræningskablet. Vores nuværende Gardena har en kør-hjem-snor som gør den meget mere stabil. Men igen – det afhænger af kompleksiteten af haven.

Læs om 8 punkter som giver en stabil robotplæneklipper >

Hvordan installeres en robot?

Grundlæggende består robotten af følgende:

  • Robotten
  • Basen hvor robotten lader op
  • Et afgrænsningskabel
  • Måske en kør-hjem-snor

Basen skal forbindes til strøm. Ellers er det bare at finde en god placering til basen og så lægget afgrænsningskablet.

Læs hvordan en robotplæneklipper installeres >

Hvor skal basen placeres?

Hvor du kan få strøm til robotten.

Gerne i skygge. Batteriet har ikke godt af en masse sol. Alternativt kan du lave en skyggeplads (et “hus” kan købes til de fleste robotter).

Og så skal basen også placeres, så robotten let kan finde hjem.

Kan robotter køre i regnvejr?

Ja og nej. Alle kan teoretisk køre i regnvejr, men ikke alle kan det reelt.

Når det regner så er haven mere glat. Så hvis man har en tung robot, som skal rundt om mange hjørner. Eksempelvis når den skal følge afgrænsningskablet hjem til basen, så er der mange steder, hvor robotten kan lave hjulspin. Vi måtte eksempelvis købe “pigdæk” til vores Robomow.
Se video om vores Robomow Robogrib pigdæk >

Vores nye Gardena kan køre i regnvejr og i vådt græs uden problemer. Det skyldes at den er lettere, kun har 3 små knive og ikke mindst, at den har en kør-hjem-snor (og ikke skal følge afgrænsningskablet hjem til basen).

En ulempe ved at lave et robothus (se nedenfor) er, at robotten ikke kan mærke om det regner. Så hvis jeres robot ikke er god til regnvejr, så bør I ikke lave et hus til den. For så kører den ud – for så at konstatere (via sensor) at det regner. Og så skal den tilbage til basen igen. Og hvis denne robot følger et afgrænsningskabel hjem til basen, så skal den hele vejen rundt i haven…

Se video om robotplæneklipper og regnvejr >

Hvornår bør robotten klippe?

En fordel er, hvis robotten kan køre mens man er på arbejde. Overvej at lade den starte i morgenduggen – det holder knivene rene.

Kan en robot køre om natten?

Ja. Men man anbefaler det ikke pga. pindsvin.

Skal robotten have et hus? Er det lir eller har det en effekt ift. batterilevetid? Og hvad med hus og regn?

Producenterne af robotter anbefaler, at man laver et hus til sin robot. Det beskytter primært robotten mod sollys, som et batteri ikke har godt af.

Der kan også være ulemper ved et hus, hvis din robot ikke er god til at klippe i regnvejr. Se punktet ovenfor om regn.

Læs om at bygge en garage til robotplæneklipperen >

Hvad hvis haven består af flere haver (zoner)?

Ja, det kan en robot godt. Men… Læs indlægget “Kan en robotplæneklipper klippe flere haver/zoner >

Hvad med skråninger og hældninger? Eks. ned mod en vej?

Robotter kan generelt godt håndtere skrånende haver. Problemet opstår, hvis skråningen eks. er ned mod en vej – og robotten glider… Så kan den ikke køre retur. Så der er forskel på en skråning som en del af haven, eller en skråning nedad mod “udenfor zonen”.

Hvad med vedligehold af maskinen? Rengøring? Vinteropbevaring? Udskiftning af knive? Hvor ofte skal knivene skiftes? Kan knivene slibes?

Det største problem ved robotter er, at deres knive bliver sløve. De samler saft fra græs, mælkebøtter mm. omkring knivene. Og så bliver de sløve. Den bedste metode mod dette er, at lade den køre i morgenduggen. Det holder knivene rene.

Et nyt sæt knive bør holde cirka et år. Vi skifter cirka hvert år. På Robomow, som har en stor kniv, der sleb vi kniven, selvom producenten ikke anbefaler at man gør det. Men når en kniv koster 4-500 kr…

Ellers skal de fleste robotter rengøres lidt i bunden. Det afhænger selvfølgelig af robottens opbygning. Vores gamle Robomow samlede en del græs i rammen under robotten. Det gjorde, at kniven til sidst bankede mod hårdt græs – som vi så måtte fjerne.

Om vinteren bør man rengøre robotten og tage den ind. Batteriet har ikke godt af en masse frost.

Læs mere om vinteropbevaring af en robotplæneklipper >

Se en video om løbende rengøring af en robotplæneklipper >

Hvor længe holder et batteri?

Hvis man beskytter robotten mod alt for meget sollys (laver et hus) og tager den ind om vinteren, så holder det nok 5-6 år. Måske længere. Men hvis man ikke gør nogle af delene, så har vi erfaring med, at den ikke holder en vinter…

Batteriets levetid afhænger meget af korrekt vinteropbevaring af robotten >

Hvordan hindrer man, at robotten klipper i frostvejr?

De fleste robotter har en temperatursensor og kan indstilles til, at de ikke skal køre i frost eller ved temperaturer under X grader.

Hvad med en robot og allergi?

Har du græsallergi eller høfeber kan det være frygteligt at klippe græs. Det kan robotten klare. Desuden holdes græsset så kort, at allergenerne ikke spredes.

Kan en robot være farlig for børn eller dyr i haven?

Ja, men der er forskel. Grundlæggende ligger forskellen i knivene. I vores gamle Robomow med en stor kniv, der kunne den virkelig skade en barnefod. Vi så den eks. pulvarisere håndtaget til et sjippetorv. Burde robotten ikke stoppe ved en fod? Jo, men vi oplevede også vores Robomow stå og mase i et fodboldmål, hvor sensoren ikke registrerede modstand… Tænk hvis det havde været en barnefod!

Robotter med 3 små barberblade er mere sikre. De kan skære, men knivene vil slå ind hvis de rammer eks. en fod.

Generelt bør børn ikke lege på græsplænen mens robotten kører.

Læs mere om robotplæneklippere og sikkerhed (børn og dyr) >

Konklusion – fordele/ulemper ved en robot – kan det tidsmæssig betale sig?

Hvis man i dag bruger 1 time 2 gange om ugen…så kan den tid spares. Hvis man elsker at slå græs, så bliv ved! Men hvis græsplænen kan være en stressfaktor, så overvej en robot.

Er en robot miljøvenlig?

I forhold til en håndskubber som vi tidligere havde. Nej. Og håndskubberen gav også god motion. Men i forhold til en larmende og svinende benzinmaskine, der er robotten mere miljøvenlig (på rimelig grøn dansk strøm).

Hvad koster en robot?

Man kan få robotter fra 4.000-30.000 kr. Til alm. husejere kan langt de fleste nøjes med en maskine til 4.000-8.000 kr. Ja, nogle købere dyrere, men mange gange er det fordi de skal have det dyre udstyr og/eller fordi de også køber installation i haven.

Se vores beregning af besparelsen i tid og kroner ved skift til en robotplæneklipper >

Hvordan vælger jeg den rette robotplæneklipper?

Læs vores guide til valg af robotplæneklipper – 10 afgørende parametre >

Læs mere

Her kan du købe din robot

##
VORES FACEBOOK GRUPPER:
Reklamefri gruppe om robotplæneklippere – bliv medlem >
Gruppe for Familien Plus generelt – følg gruppe >


##
Tusind tak til dig, som handler via mine reklamelinks. Du betaler ikke ekstra – og jeg får en lille skilling. Det giver mig lyst til at dele mere viden med dig. Husk at ingen indlæg eller videoer er sponsoreret – og jeg er ikke påvirket af de hjemmesider jeg linker til (derfor er der ofte links til flere hjemmesider).