Robotproducenternes differentiering af maskiner i forhold til havestørrelser

Hjemmesiden indeholder reklamelinks – peger på sider, hvor jeg får en lille procentsats, hvis du handler (din pris er ikke højere end normalt). Ingen indlæg er sponsoreret eller eksternt påvirket.

Mange robotter er ens – trods de sælges til forskellige havestørrelser

I realiteten er mange robotplæneklippere fysisk helt ens – men sælges til eks. 400, 800 og 1200 m2. Det giver dem en række fordele i produktionen – samme maskine i indkøb, produktion og lager. Det mindsker risikoen for ukurante varer på lager og gør hele produktionen lettere og billigere.

Alligevel laver de en differentiering i forhold til salget. Vi har selv erfaring med to eksempler på differentiering af samme robotplæneklipper.

Robomow differentiering via App’en

Vores gamle Robomow var en MC800 til 800 m2. Men der var ingen forskel på en MC400 og en MC800. Og jeg tror heller ikke, at der var forskel i forhold til en MC1200.

Robomow differentierer deres maskiner i brugeroplevelsen. Dvs. at du på robotten eller i Robomows App kun kan indstille klipningen af din have til enten 400, 800 eller 1200 m2. Selvom det er samme maskine.

Jeg er ret sikker på, at jeg via App’en kunne have fået en MC400 til at dække vores behov:

  • Indstille den til de maksimale 400 m2
  • Indstille den til “høj klippehyppighed”
  • Indstille den til at klippe de nødvendige antal timer

Gardena differentiering via tvunget standbytid

Gardenas differentiering med deres Sileno serie er mindre kundevenlig. Faktisk lidt provokerende i min verden.

Gardena har indbygget en tvunget “standbytid”. Det betyder, at forskellen på en 250 eller 500 m2 maskine er, at den på 250 har en længere standbytid.

Standbytiderne er (ifølge vores manual):

  • 250 m2 = 19 timer. Dvs. at den KUN kan køre 5 timer om dagen – inkl. ladninger herimellem.
  • 500 m2 = 12 timer
  • 1000 m2 = 8 timer
  • 1250 m2 = 3 timer

Fordi vi ikke gennemskuede denne metode til differentiering, så købte vi den lille 250 maskine – trods det, at vi har en græsplæne der er større og har kompleksitet. Dog vil jeg lige indskyde, at den faktisk kan passe vores have!

Den store ulempe ved de mange standbytimer er, at robotten ikke kan holde pause. Eks. hvis man sætter et telt op i weekenden – eller blot ikke gider se robotten når man har fri. Den skal køre “lige til kanten” hver dag.

Og som nævnt er klippetiden inkl. ladninger. Så vores klippetid er reelt kun ca. 2½ time – i de 5 timer…

Fra en pålidelig kilde har vi endda hørt, at vores Gardena 250 city har samme batteri mm. som en Husqvarna 105, som kan passe 600 m2 og kun har 8 timers standby tid. Så det er kun for at differentiere maskinerne – der er ingen teknisk begrundelse.

Læs om vores trick til ekstra klippetid med en Gardena >

Læs mere om robotplæneklippere

Se alle vores indlæg om robotplæneklippere >

Sammenlign priser på populære robotplæneklippere

##
VORES FACEBOOK GRUPPER:
Reklamefri gruppe om robotplæneklippere – bliv medlem >
Gruppe for Familien Plus generelt – følg gruppe >


##
Tusind tak til dig, som handler via mine reklamelinks. Du betaler ikke ekstra – og jeg får en lille skilling. Det giver mig lyst til at dele mere viden med dig. Husk at ingen indlæg eller videoer er sponsoreret – og jeg er ikke påvirket af de hjemmesider jeg linker til (derfor er der ofte links til flere hjemmesider).