Byg selv en skaterrampe (U-rampe) til løbehjul, skateboard o.l. – komplet vejledning

Hjemmesiden indeholder reklamelinks – peger på sider, hvor jeg får en lille procentsats, hvis du handler (din pris er ikke højere end normalt). Ingen indlæg er sponsoreret eller eksternt påvirket.

Vejledning i en bygge en skaterrampe (U-rampe)

Vi har netop bygget en skaterrampe til knægten. Den er blevet ret vellykket – hvis vi selv skal sige det 🙂

Video om bygning af rampen

Vi har beskrevet processen i dette indlæg. Du kan også læne dig tilbage med en kop kaffe – og se denne video 🙂

Vores design – beslutningspunkter

Indkøbet og opbygningen er naturligvis afhængig af det design, som I ønsker på rampen.

I forhold til vores design, så er der flere beslutningspunkter:

  • Højde og hældning på ramper
  • Længde af hele rampen
  • Bredde af rampen
  • Med eller uden platforme i enderne – og hvis ja, med eller uden “hegn” på platformerne

Vores valg – vores størrelse og design

Vi valgte følgende

  • Bredde = bredde af de støbeplader som vi anvendte – dvs. 125 cm
  • Højde = 100 cm (10 cm i bunden og 90 cm fra bund af rampe til platforme)
  • Længde = 500 cm i alt (platformene er 80 cm i begge ender, der er 60 cm fladt stykke i midten og de to hældninger er 140 cm (målt på X-aksen))
  • Højden og hældningen på rampen er måske blevet lidt for stejl på vores. I hvert fald i forhold til knægtens nuværende niveau 🙂

Tegninger af vores rampe

Rampen i profil:

Profilbillede af skaterrampe (u-rampe)

Skabelon til de 4 sider x 2 (både OSB indvendigt og støbeplader udvendigt) – husk grundigt at overveje jeres rampeprofil – hældning og højde:

Skabeloner til rampesider

Som du kan se på tegningerne, så er det en ret let konstruktion. Og der er masser af muligheder for at tilpasse.

Buen på de to ramper er lavet ud fra en Ø150 cm.

Og skal den være bredere end én støbeplade på her 125 cm, så kan man evt. bygge to sammen.

Indkøbsliste

Vi brugte følgende – se links til indkøb længere nede:

16 stk. reglar 50x100x2400 mm (45×95 mm):

  • Heraf ca. 10 stk. til at forbinde OSB-pladerne (som ramper monteres på)
  • Heraf ca. 6 stk. til at lave bundrammen
  • Link til køb hos 10-4 byggemarked: Reglar i flere længder (reklamelink)

5 stk. reglar 50x100x3600 mm (45×95 mm):

  • Til i alt 8 stolper der stikker op og holder på hegnet + en ekstra
  • Link til køb hos 10-4 byggemarked: Reglar i flere længder (reklamelink)

2 stk. 45x95mm høvlet spærtræ tryk. 540 cm:

6 stk. Russisk støbeplade birk 9x1250x2500mm film:

  • Til ramper, sider, bagsider, platforme – 9 mm. er fin at bøje ned – 12 mm. er for tyk til at bøje (konstaterede vi)
  • Link til køb hos 10-4 byggemarked: Støbeplader (reklamelink)

2 stk. NPI OSB/3 byggeplade S/E 11x1220x2440mm retkantet uden fer og not:

  • Til de to “inderste sider” i rampestrukturen (se fotos) – kunne også have været lavet med støbeplader (nok lettere pga OSB pladernes sårbarhed mod regn)
  • Link til køb hos 10-4 byggemarked: OSB plader (reklamelink)

Rustfri skruer:

Alm. terrassebrædder til hegnet på begge platforme:

Vores pris i december 2020

Vores samlede regnskab (inkl. moms)

  • 10 stk. Frøslev reglar 50x100x2400 mm (45×95 mm) = 430 kr.
  • 5 stk. Frøslev reglar 50x100x3600 mm (45×95 mm) = 323 kr.
  • 2 stk. 45x95mm høvlet spærtræ tryk. 540 cm = 221 kr.
  • 6 stk. Russisk støbeplade birk 9x1250x2500mm film/film = 2091 kr.
  • 2 stk. NPI OSB/3 byggeplade S/E 11x1220x2440mm retkantet uden fer og not = 238 kr.
  • Skruer ca. 100 kr.
  • Ekstra smalle terrassebrædder til hegn på de to platforme = 215 kr.

Pris i alt for ovenstående ca. 3.600 kr.

Nu har vi så lige hørt og set (april 2022), at eks. støbeplader ikke længere kan købes til 349 kr. stykker – men koster over 1.000 kr. stykket.

Vi købte online – link til indkøb

Vi købte alle materialerne hos 10-4 Byggemarked. Super pakket ind. Flotte reglar mm. Alt i tip top! Og vi undersøgte priser inden – billigere end Bauhaus, Stark m.fl.

Se links til indkøb hos 10-4 i materialelisten ovenover.

Vejledning

Vi startede med en ramme. Faktisk kunne vi godt nøjes med de “lodrette” reglar. Men fordi den skal stå på græs/jord, så valgte vi, at montere nogle vandrette regler under rammen. De giver mulighed for følgende:

  • At hæve rammen fra jorden og dermed forlænge levetiden. Når der går råd i det nederste træ, så kan vippe konstruktionen og skifte dem ud.
  • Vi har også lavet nogle åbninger i de to ender, så der er lidt ventilation i konstruktionen
  • Og så giver åbningerne også mulighed for, at man kan føre ex et jernrør igennem, hvis skaterrampen en dag skal flyttes

Zoom på rammen

Så lavede vi en profil for rammen (se tegninger ovenover). Profilen afgør meget af rampens brugervenlighed – højde og hældning.

Efter at have lavet en “skabelon”, så brugte vi den til at optegne de 3 resterende OSB-plader. Bemærk at der kom to profiler ud af hver OSB plade (2 OSB plader til 4 profiler).

Vi savede med en stiksav.

Og samme skabelon anvendte vi til støbepladerne.

Så er den inderste del monteret. OSB-profilerne er monteret på rammen. Og vi har sat en masse reglar på tværs af konstruktionen.

OSB-plader er ikke glade for regn, så overdæk evt. konstruktionen, hvis du ikke får den lukket.

Nærbillede 🙂

Profilbillede. De 4 stolper til højre er forberedelse til hegn på den ene platform.

Profil på langs.

Så er den første støbeplade monteret – og under nedbøjning. Det tog som nævnt 3-4 dage per støbeplade.

Faktisk forsøgte vi, at få den første plade trykket ned på samme dag. Men den flækkede.

Som det også fremgår, så måtte vi tage de to af de fire stolper til hegnet af igen. De stod i vejen for støbepladen.

Nærbillede.

Og nu i gang med den anden støbeplade.

Den anden støbeplade er nu næsten helt nede. Og vi er kommet i gang med at montere skallen på højre del.

Nærbillede.

Rummet under rampen.

Profilbillede.

Så er anden støbeplade på plads. De er spændt i reglarne med 4,5×50 mm. rustfri skruer.

Anden vinkel.

Overgangen fra rampen til platformen har vi lavet således, at platformen (den vandrette plade) bliver slidt ved brug . Så kan vi skifte den, hvis behovet opstår. Det er lettere end at skifte den nedbøjede køreplade.

Vi endte med at lave overgangen fra platformen til kørepladen på to måder.

I denne ende savede vi en skæv vinkel med stiksaven. Og rettede til med en høvl. Det er ikke let, men resultatet blev ok.

Nærbillede.

I den anden ende monterede vi blot platformen i “firkantet form” – uden at lave en skrå hældning. Den har vi så siden lavet delvist med høvlen.

Slutresultatet.

Skaterrampe (U-rampe) hjemmebygget

Mulige forbedringer

Coping er meget populært på skaterramper. Så det bliver måske det næste. Se evt. en video om coping her >

Sammenlign priser på populære robotplæneklippere

##
VORES FACEBOOK GRUPPER:
Reklamefri gruppe om robotplæneklippere – bliv medlem >
Gruppe for Familien Plus generelt – følg gruppe >


##
Tusind tak til dig, som handler via mine reklamelinks. Du betaler ikke ekstra – og jeg får en lille skilling. Det giver mig lyst til at dele mere viden med dig. Husk at ingen indlæg eller videoer er sponsoreret – og jeg er ikke påvirket af de hjemmesider jeg linker til (derfor er der ofte links til flere hjemmesider).